Kør selv på skiferie – sådan planlægger I en fleksibel og billig skiferie

En kør-selv skiferie er et billigt alternativ til for eksempel bus- og flyrejser, og den store frihed og fleksibilitet gør kør-selv skiferien til et populært valg for mange danske familier, der gerne selv vil bestemme farten.

Ved at tage bilen med på skiferie, får I og jeres familie gode muligheder for tage turen i jeres eget tempo, gøre holdt og eventuelt tage en overnatning undervejs, og desuden har I bedre mulighed for at udforske flere forskellige skiområder fremme ved jeres destination.

Desuden kan I vælge de billigere hoteller, som ligger lidt længere væk fra skilifterne. Kort fortalt er der mange fordele ved en kør-selv skiferie, og her kan du læse mere om, hvordan I bedst planlægger jeres næste billige skiferie.

Det vigtigste for en vellykket kør-selv skiferie er god planlægning inden afrejse.

Har I børn med på skiferie, er det en god ide at klargøre og pakke bilen bedst muligt, så de små har noget at tage sig til på den lange tur. Det indebærer for eksempel at medbringe tæpper og puder, så børnene har mulighed for at sidde godt, hygge sig, og sove behageligt på køreturen. Desuden kan I med fordel sørge for at pakke legetøj, bøger, lydbøger, musik, mad og drikkevarer, så børnene hverken kommer til at kede sig eller blive sultne undervejs.

Hvis I gerne vil undgå at brænde hele feriebudgettet af på dyre tyske motorvejscafeterier, kan I overveje at medbringe en køletaske, hvor I opbevarer mad og drikke til hele køreturen. Så har alle mulighed for at spise undervejs, og I spilder derfor hverken tid eller penge på lange spisepauser.

Hold pauser på vej på skiferie

Selvom der er mange fordele ved at pakke bilen med alle fornødenheder, bør I stadig huske at holde jævnlige pauser undervejs.

Dette skyldes naturligvis, at det er vigtigt at holde sig frisk og fokuseret på hele den lange køretur. Det gøres bedst ved at tage flere korte pauser undervejs, hvor I har mulighed for at strække benene, få lidt luft, og måske en kop kaffe. Går jeres kør-selv skiferie til et skisportssted i Alperne, kan det desuden anbefales at tage en overnatning undervejs i Tyskland, så I ikke risikerer at blive for trætte under motorvejskørslen.

Her kan I spare penge ved at vælge et hotel 10-15 km fra motorvejen, da de oftest er betydeligt billigere end hoteller ved motorvejen.

Hjælp til planlægningen af jeres skiferie

Hvis I vil være helt sikre på, at I hurtigt, nemt og sikkert finder vej til jeres skidestination, kan I med fordel søge hjælp os et skirejsebureau. ClickSki.com tilbyder de bedste og billigste løsninger, når det gælder kør-selv skirejser.

Det indebærer blandt andet kørselsvejledninger til samtlige af deres partnerhoteller i Italien, Østrig og Tyskland. Således skal I ikke bekymre jer om at fare vild undervejs, og med hjælp fra ClickSki.com opnår I derfor den ideelle kombination af kompetent og professionel ruteplanlægning, samt frihed og fleksibilitet på jeres kør-selv skiferie.

I bestemmer derfor selv om I vil køre direkte til jeres destination eller tage en overnatning undervejs. En kør-selv skiferie med kyndig planlægning er uden tvivl et billigt men godt alternativ til jeres næste skiferie.