Sådan monterer du din mountainbike på bilen

Er du på udkig efter en ny cykelholder til bilen og gode råd til, hvordan du monterer din cykel sikkert på bilen, kan denne lille guide give dig et godt overblik over, hvad du skal være opmærksom på, før du køber.

Der findes nemlig en hel del forskellige varianter af cykelholdere, så det kan være en god ide at researche lidt, inden du investerer i en.

Valg af cykelholder

En god ide, inden du køber en ny cykelholder til bilen, er at gå på jagt efter en pålidelig og troværdig test af cykelholdere på nettet:

På den måde sikrer du dig, at du får en sikker holder til din cykel. Nogle varianter på markedet skal man nemlig holde sig fra, hvis man ikke vil risikere en ødelagt cykel – eller i værste fald en bilulykke.

Prisen på en cykelholder kan variere meget, men den behøver ikke nødvendigvis at matche kvaliteten af holderne. De mindste, hvis du ønsker at spare plads i bagagerummet, når den ikke sidder bag på bilen, kaldes for sakse-cykelholdere. Det er desuden de billigste cykelholdere, du kan finde og kan være udmærket i kvalitet.

Ønsker du at fragte flere cykler, eller har du en mountainbike, du er særlig glad for, kan det anbefales at investere i en platform-cykelholder, hvor cyklerne sidder bedre fast. Desuden er sidstnævnte også at foretrække, hvis man skal på længere køreture med sine cykler.

Sikr din cykelholder

Når du har fundet den perfekte cykelholder til dit behov, er der flere ting, du skal sikre dig, før du kører af sted med holderen bagpå. Først og fremmest er det vigtigt, at både holder sidder godt fast på bilen, og at dine cykler sidder godt fast på holderen, før du kører af sted. Skal du på længere ture, kan det ligeledes være rigtig fint at lave små stop og eftertjekke holderen. Under kørslen kan cyklerne flytte sig lidt rundt.

Husk desuden at tjekke, hvor hurtigt, du må køre med din cykelholder. Den maksimale hastighed kan allerhøjst være 130 km/t, når du kører med en cykelholder på bilen. Tjek også den maksimale vægt, cykelholderen kan klare, så du ikke risikerer at overbelaste den og din bil.

Skal du have flere cykler med på samme holder, skal de tungeste cykler placeres tættest på bilen.

Inden du sætter cykelholderen på, skal du også sikre dig, at der ikke sidder noget på kuglen på anhængertrækket, der kan gøre den fastspændte cykelholder ustabil. Det er dertil vigtigt, at du tager ting som cykeltasker, lygter og andet af cyklerne, inden du kører af sted, så de ikke flyver af under køreturen.

Derudover skal du naturligvis være ekstra forsigtig, når du kører rundt med ekstra vægt bag på bilen. Vægten kan have meget at sige i forhold til din bils køreegenskaber. Er du ikke vant til at køre med cykelholder, skal du sørge for at være mere opmærksom og rolig i trafikken end normalt.

Beskyt bilen og cyklen under turen

Sørg for at cyklens bevægelige dele ikke kan skramme bilen, og i samme omgang ikke bliver beskadiget på turen. Det gælder særligt gear, kæde og hjul:


Image credits: Skatepro.dk.

Det kan du klare ved hjælp af nogle elastikstropper, som holder hjul og stel på plads, så det ikke påvirkes af vind og bump på vejen.